Vis mobilversion

ABA-ANSVARLIG - AUTOMATISKE BRANDALARMANLÆG (ABA)

Strøm Hansens afdeling for automatiske brandalarmanlæg er i stadig udvikling. Derfor søger vi en dygtig og engageret ABA-ansvarlig, som har lyst til at rådgive omkring, udarbejde og implementere gennemtænkte brandsikringsløsninger for en bred vifte af kunder.

Arbejdsmiljøet:
Du kommer til at arbejde i et miljø, hvor nye opgaver opstår og gribes hurtigt. Et sted, hvor vi bruger – og ved vi har brug for - hinandens viden i opgaveløsningen.

Dit job hos Strøm Hansen:
I jobbet som projektleder i vores afdeling for automatiske brandalarmanlæg, vil du bl.a. få ansvar for at rådgive vores kunder, udføre opsøgende og opgaveskabende salg og i tæt samarbejde med øvrige medarbejdere at planlægge, koordinere, styre og føre tilsyn med (brandsikrings)projekter til løsning af planlagte såvel som ad-hoc opgaver, ligesom du vil medvirke til både at udvikle afdelingen for automatiske brandalarmanlæg lokalt i Vejle og at opnå afdelingens budget.

Mere specifikt vil du komme til at tage ansvar for brandsikringsopgaver fra udarbejdelse af projektgrundlag til projektafslutning samt overdragelse til service. Dette indebærer f.eks. udarbejdelse og kvalitetssikring af projektgrundlag i henhold til udbudsmateriale og myndighedskrav; dimensionering af anlæg og indhentning af tilbud på materialer og ydelser; arbejds- og funktionsudbudsbeskrivelser til teknikere og entreprenører; udarbejdelse af tegninger; programmering; myndighedsbehandling; projektledelse af nye anlæg – herunder samarbejde og sparring med øvrige projektpartnere; at sikre, at aftalte leverancer realiseres i forhold til aftalt tid, budget og kvalitet; opfølgning, kommunikation og dokumentation i alle faser, internt og i forhold til kunder; dagligt ansvar for styring af teknikere på pladsen.

Du har/kan/er:
Projektledererfaring; certificeret som kvalificeret person iht. DBIs Retningslinje 002 (2013) med virke indenfor fagområdet: Automatiske brandalarmanlæg (DBI’s Retningslinie 232, (2009)); fagligt ansvarlig, elinstallationsvirksomhed (BEK nr. 543 af 22/05/2014); kendskab til automatiske brandalarmanlæg (ABA) og gerne praktisk erfaring med montage af anlæg; økonomisk kendskab og forståelse; en stærk og tillidvækkende personlighed; orden i tingene og kan navigere smidigt mellem mange arbejdsopgaver. 

Du får: 
Et udfordrende job i en vital og udviklingsmålrettet virksomhed; en løn, der modsvarer dine kvalifikationer; selvstændighed og ansvar; mulighed for at indgå i et integreret samarbejde med vores 7 andre fagområder; mulighed for efteruddannelse og faglig opbakning i opgaveløsningen; mulighed for at præge Strøm Hansens fortsatte vækst – og gode kolleger i en uformel, behagelig og udviklende hverdag.

Ansøgning, CV og relevante bilag sendes til afdelingsleder Jakob Damgaard Jensen på jdj@stroemhansen.dk – mærket ”Projektleder (ABA) Vejle”.

Yderligere oplysninger hos: Afdelingsleder Jakob Damgaard Jensen på 2125 2034 eller jdj@stroemhansen.dk