Vis mobilversion

Job hos Strøm Hansen

Job hos Strøm Hansen er både krævende og givende: Som ansat hos os, bliver du en del af et velfungerende team, hvor vi gør positivt brug af hinandens kompetencer, og hvor alle har den fornødne knowhow til at løse en given opgave bedst muligt. Du bliver en del af et stærkt fællesskab, som er præget af både faglighed, humor og gode personlige relationer.

Omvendt forventer vi, at du besidder faglig nysgerrighed, fleksibilitet og ansvarlighed i både opgaveløsningen og kollegialt, så du kan udfylde rollen som værdifuld medarbejder i et projekt- og udviklingsorienteret arbejdsmiljø.

Du kan enten søge aktuelle, opslåede jobs eller sende en uopfordret ansøgning på mail til: job@stroemhansen.dk  
Søger du uopfordret, markér da mailen med "Uopfordret ansøgning" samt titel på det job, du søger, i emnelinjen. Søger du f.eks.som servicemontør, skriv da: "Uopfordret ansøgning - servicemontør". Vi glæder os til at høre fra dig.

I forbindelse med fremsendelse af ansøgning, giver du samtidigt samtykke til og bekræfter, at vi må behandle og opbevare dine personoplysninger til dette formål. Oplysningerne bliver opbevaret sikkert i en periode op til 6 måneder, hvorefter de vil blive slettet. Du er som registreret til enhver tid berettiget til at tilbagekalde dit samtykke og ønsker du dette, bedes du kontakte job@stroemhansen.dk - hvorefter dine oplysninger vil blive slettet i vores system.

Strøm Hansen er en landsdækkende automations- og installationsleverandør, der producerer højteknologisk avancerede el- og systemløsninger til nordiske virksomheder. Vi beskæftiger pt. ca. 200 ansatte og vores primære forretningsområder er: El-Service; automation og industriel IT; entreprise; trafikstyring; airport; alarmanlæg; solceller og el-tavler. Vores nøje udvalgte medarbejdere har hvert deres speciale, og i fællesskab udgør de et stærkt og fagligt begavet team, som til hver en tid sikrer vores kunder den mest optimale løsning.