Vis mobilversion

Projektleder til entreprise i Nørresundby

Strøm Hansens entrepriseafdeling i Nørresundby er inde i en stærk og positiv udvikling. Derfor har vi akut behov for en ny, dygtig medarbejder, som har kendskab til branchen, et imødekommende væsen – og som har lyst til at præge både arbejdsprocesser og salg i afdelingen i Nørresundby.

Profil:
Du er en stærk, selvstændig og handlekraftig person, som kan samle trådene på komplekse projekter og mellem både interne og eksterne samarbejdspartnere. Du trives med ansvar og udfordringer og ønsker at udnytte – og udbygge – dit potentiale til fulde. Du kan lide (opsøgende) salg, og du er en person, hvis stærkeste salgsmetode er professionel rådgivning. Du er kvalitetsbevidst, tillidvækkende og troværdig og hviler så meget i dig selv, at du fra starten kan være en stærk sparringspartner for hele afdelingen - inklusive afdelingslederen. Du har det fint med travlhed, arbejder godt under pres og tager ejerskab over dine opgaver.

Kvalifikationer – du er/har:
• Uddannet elektriker og elinstallatør og har solid erfaring fra lignende stillinger; f.eks. som overmontør
• Erfaring med Kalkia
• Kendskab til branchen og er fortrolig med almindelige pc-programmer; det er en fordel, hvis du også kender PROJEKT og NAVI-EL
• Teknisk ekspertise og interesse for stærkstrømsinstallationer og svagstrømsanlæg
• Erfaring med projektledelse
• God til at holde mange bolde i luften
• Sans for orden, kvalitet og humor
• En god holdspiller og udtrykker dig godt i skrift og tale

Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver:
• Planlægning, projektledelse og gennemførelse (fra tilbud og projektering til levering) af opgaver inden for entrepriseopgaver af forskellig størrelse og kompleksitet inden for industri og byggeri, deltagelse i udvikling af afdelingen i samarbejde med afdelingslederen, ledelsesgruppen og i henhold til virksomhedens strategi
• Forhandling med bygherrer, rådgivere og leverandører
• Ledelse af de montører, der indgår i opgaverne
• Kundepleje samt opsøgende og ideskabende salgsarbejde
• Budgetplanlægning
• Tilbudsberegning og kalkulation af opgaver i samarbejde med projektteamet
• Udvikling af entrepriseafdelingen i samarbejde med entrepriseteamet
• Udarbejdelse af dokumentationsmateriale og KLS

Du får:
• Et udfordrende job i en vital, professionel og udviklingsmålrettet virksomhed
• En selvstændig stilling med stærke udviklingsmuligheder
• Ansvar for udvikling af egen kundeportefølje
• En løn, der modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer
• Mulighed for samarbejde med vores 8 forskellige fagområder
• Mulighed for efteruddannelse samt menneskelig og faglig opbakning i opgaveløsningen
• Mulighed for at præge Strøm Hansens udvikling, løsninger og fortsatte vækst
• Gode, uhøjtidelige og pålidelige kolleger, som vil tage godt imod dig i et humoristisk og afslappet miljø

Ansøgningsfrist: 20. februar kl. 12.00.

Yderligere oplysninger fås hos afdelingsleder Lars Nielsen på 9632 6035 / 2671 0172 eller lni@stroemhansen.dk

Ansøgning vedlagt CV og andre relevante dokumenter sendes pr. mail til afdelingsleder Lars Nielsen, lni@stroemhansen.dk