Vis mobilversion

Strøm Hansen søger dygtig servicekoordinator til vores el-serviceafdeling i Aarhus

Har du lyst til at bruge dine kompetencer i et job, hvor der er højt til loftet og tillid til dine evner? Hvor du får frihed til at realisere dine idéer, træffe beslutninger og skabe resultater? Hvor du agerer sammen med mange mennesker over hele landet? Og gerne tager ansvaret for, at de rigtige folk kommer ud på de rigtige opgaver?
Så er jobbet som servicekoordinator hos Strøm Hansen helt sikkert noget for dig.

Din profil:
Du er en stærk person med stor gennemslagskraft, og selvom du får mest medvind i jobbet hos os, står du også solidt på begge dine fødder i modvind. Du kan håndtere opgaver af vekslende karakter uden at miste overblik og motivation, og du ser en ære i hhv. at udføre og aflevere opgaver med grundighed og høj kvalitet, ligesom du naturligt bidrager til samarbejdet med kreativitet og nytænkning. Du har en stærk ansvarsfølelse og en god kollega- og kundeforståelse. Du er både selvstændig og fællesskabsorienteret - og med masser af humor.
Af uddannelse skal du enten være kontoruddannet eller lignende med teknisk indsigt eller fagteknisk uddannet med stærke administrative og IT-mæssige kompetencer.

Din hverdag hos Strøm Hansen:
I jobbet som servicekoordinator er dine vigtigste opgaver at hjælpe vores kunder (fordelt på alle brancher) med at sende de rigtige folk ud for at løse deres daglige, akutte serviceopgaver - samt planlægge og koordinere serviceaftaler. I denne forbindelse handler din indsats bl.a. om at tage ansvar for det gode samarbejde med kunderne, og at samle de rigtige hold af montører til de pågældende opgaver i samarbejde med de opgaveansvarlige.
Ud over at bibeholde vores tilfredse, stabile kunder, blandt andet gennem verdens bedste serviceniveau, skal du også - sammen med et mindre, men friskt og ungt team - deltage i udvikling af afdelingen foretage diverse administrative opgaver, som fakturering; udlæsning af sager i NAV2015; brug af Expandit i den daglige planlægning samt at besvare henvendelser fra montører.

 Du er/har og/eller kan genkende dig selv i følgende punkter:
• erfaren bruger af IT-værktøjer, herunder MS Office og meget gerne MS-NAV
• let ved at tilegne dig nye IT-mæssige færdigheder
• evner til at begå dig på alle niveauer
• en logisk tankegang, god forståelse for forretningen og teknisk baggrund
• god til at kommunikere – både i skrift og tale
• systematisk i tilgangen til arbejdet og er i stand til at bevare overblikket over mange projekter og opgaver på    samme tid.
• gerne etableret i lokalområdet
• arbejde selvstændigt

Strøm Hansen tilbyder:
Et virkeligt spændende job i en udviklingsmålrettet virksomhed, hvor nye opgaver opstår og (skal) gribes hurtigt. Et sted, hvor vi ved, vi har brug for hinanden – og hinandens viden - i opgaveløsningen, og hvor du møder gode kolleger i et uformelt, behageligt og udviklende arbejdsmiljø. Du får løn efter kvalifikationer,  pensionsordninger samt mulighed for efteruddannelse og faglig og personlig udvikling.

Ansøgningsfrist: 7. juni 2018.
 
Ansøgning samt CV og relevante bilag sendes på e-mail til: Afdelingsleder Daniel Kristian Bylling-Westergaard på dbw@stroemhansen.dk Ansøgningen mærkes ”Ansøgning -  Servicekoodinator Aarhus”.
 
Spørgsmål til stillingen stilles til: Afdelingsleder Daniel Kristian Bylling-Westergaard på 2024 9626 eller dbw@stroemhansen.dk