Vis mobilversion

Strøm Hansen søger dygtig servicekoordinator til vores el-serviceafdeling i Glostrup

Har du lyst til at bruge dine kompetencer i et job, hvor der er højt til loftet og tillid til dine evner? Hvor du får frihed til at realisere dine idéer, træffe beslutninger og skabe resultater? Hvor du agerer sammen med mange mennesker over hele landet? Så er jobbet som servicekoordinator hos Strøm Hansen helt sikkert noget for dig.

Din profil:
Du er en stærk person med personlig gennemslagskraft. Selvom du vil have mest medvind i jobbet hos os, står du også solidt på begge dine fødder i modvind. Du kan håndtere opgaver af vekslende karakter uden at miste overblik og motivation, og du ser en ære i hhv. at udføre og aflevere opgaver med grundighed og høj kvalitet, ligesom du naturligt bidrager til samarbejdet med kreativitet og nytænkning. Du har en stærk ansvarsfølelse og god kollega- og kundeforståelse; du er både selvstændig og fællesskabsorienteret - og med masser af humor.
Af uddannelse kan du f.eks. være teknisk assistent; kontoruddannet med teknisk indsigt eller fagteknisk uddannet med stærke administrative og IT-mæssige kompetencer.
 
Din hverdag hos Strøm Hansen:
Strøm Hansen har mange store rammeaftaler, der forløber over flere år; heriblandt indenfor service og vedligehold af infrastruktursystemer over hele landet. På disse rammeaftaler arbejder vi primært i teams/projektorganisationer. En væsentlig del af dine opgaver vil være planlægning, opdatering og udvikling af det administrative grundlag for håndtering af disse infrastrukturopgaver. Derudover skal du kunne supportere og supplere projektlederne indenfor projektorganisationen; du skal kunne tage selvstændige beslutninger og opgavefordelingsmæssige ansvar. Du kommer til at arbejde både selvstændigt og i teams og med varierende administrative opgaver om kvalitetssikring; sikkerhed og sundhed; økonomi og fakturering; anlægs- og komponentdokumentation m.v. Derudover vil kommunikation med både kunder og kollegaer optage ca. 1/3 af din arbejdsdag. 
 
 Du er/har og/eller kan genkende dig selv i følgende punkter:
• erfaren bruger af IT-værktøjer, herunder MS Office og meget gerne MS-NAV
• let ved at tilegne dig nye IT-mæssige færdigheder
• gerne erfaring med planlægning af el- og teknikarbejder, gerne fra vej-, bane-, og trafiksektoren
• erfaring med teknisk dokumentation
• erfaring med og forståelse for arbejde, hvor arbejdsmiljø og sikkerheden vægtes højt
• mulighed for fleksible arbejdstider i tilspidsede situationer
• kørekort til bil (kat. B)

Strøm Hansen tilbyder:
Et virkeligt spændende job i en udviklingsmålrettet virksomhed, hvor nye opgaver opstår og (skal) gribes hurtigt. Et sted, hvor vi ved, vi har brug for hinanden – og hinandens viden - i opgaveløsningen, og hvor du møder gode kolleger i et uformelt, behageligt og udviklende arbejdsmiljø. Du får løn efter kvalifikationer, sundheds- og pensionsordninger samt mulighed for efteruddannelse og faglig og personlig udvikling.

Ansøgningsfrist: 30. november 2017 klokken 12.00
 
Ansøgning samt CV og relevante bilag sendes på e-mail til: Afdelingschef Jens Havmand på jh@stroemhansen.dk Ansøgningen mærkes ”Ansøgning -  Servicekoodinator Glostrup”.
 
Spørgsmål til stillingen stilles til: Afdelingschef Jens Havmand på 2630 7980 eller jh@stroemhansen.dk