Vis mobilversion

Strøm Hansen søger dygtige servicemontører til infrastrukturopgaver i Københavnsområdet

Strøm Hansens serviceafdeling i Glostrup søger dygtige elektrikere, som har lyst til at præge arbejdsprocesser, opgaveløsning og samarbejdet med kollegaer og kunder

Søger du et selvstændigt og udfordrende job i en virksomhed, hvor antallet af opgaver omkring el og teknik i infrastruktursektoren er i stor udvikling, og hvor frihed under ansvar vægtes højt? Er samarbejde mellem forskellige fagområder, mulighed for efteruddannelse og opbakning i opgaveløsningen vigtigt for dig? Har du lyst til at bruge og styrke dine kompetencer indenfor netværksbaserede installationer? Så er jobbet som servicemontør hos Strøm Hansen helt sikkert noget for dig.

Arbejdsmiljøet:
Du kommer til at arbejde i et miljø præget af både drifts- og vedligeholdelsesopgaver, og hvor nye opgaver skal gribes hurtigt. Et miljø, hvor vi bruger – og ved vi har brug for hinandens viden i opgaveløsningen. Og hvor du møder gode kolleger i et uformelt, behageligt og udviklende arbejdsmiljø.

Din hverdag hos Strøm Hansen:
Din hverdag hos Strøm Hansen vil primært dreje sig om håndtering af opgaver for vores kunder i infrastruktursektoren, bl.a. i forbindelse med større driftskontrakter for eksempelvis Vejdirektoratet og Københavns Kommune. Du kommer til at indgå i både teambaserede projekter såvel som at varetage selvstændig opgaveløsning, og du kommer til at servicere forskellige opgavetyper eksempelvis omkring større og mindre trafikledelsesanlæg, tunnelanlæg, pumpestationer, signalanlæg, fartvisere, parkeringsanlæg, større kamera- og ITV-anlæg samt en stor del netværks- herunder fiberbaserede anlæg.

Du har/er/kan:
• allround elektriker m. flair for installation, nytænkning og kreative løsninger 
• erfaring med el- og teknikinstallationer; gerne i forbindelse med infrastruktursektoren
• erfaring med drift og vedligehold af netværksinstallation
• erfaring med og forståelse for arbejde indenfor områder, hvor arbejdsmiljø og sikkerhed vægtes højt
• stærk og stabil med ansvarsfølelse og kundeforståelse
• håndtere en hverdag med opgaver af vekslende karakter uden at miste overblik og motivation
• mulighed for at deltage i vagtordninger
• se en ære i at levere håndværksmæssig kvalitet og grundighed
• både selvstændig og fællesskabsorienteret - og har sans for humor
• har kørekort til bil (kat.b, gerne fl.)

Hvorfor har vi brug for dig?
Strøm Hansen er inde i en spændende udvikling med flere nye kundekontrakter, der kræver flere medarbejdere.

Ansøgningsfrist: 31. oktober 2017 klokken 12.00

Ansøgning samt CV og relevante bilag sendes på e-mail til: jhd@stroemhansen.dk – mærket:
”Ansøgning Servicemontør Glostrup”.

Har du spørgsmål?
Kontakt: Projektleder Jonas Adamsson på jhd@stroemhansen.dk eller 42134975