Vis mobilversion

STRØM HANSEN søger CONTROLLER med flair for IT til Nørresundby

Har du lyst til at bruge dine alsidige kompetencer indenfor økonomi og IT i et job, hvor der er højt til loftet og tillid til dine evner? Hvor du får en høj grad af frihed til at planlægge dine praktiske opgaver og din hverdag? Kan du se dig selv i en stilling, hvor du det ene øjeblik fungerer som regnskabsansvarlig for derefter at hjælpe dine kollegaer i ERP-løsningerne? Så er jobbet som controller hos os helt sikkert noget for dig.

Din profil:
Du er en stærk person, der har styr på basis. Du er vant til at udarbejde regnskaber og jonglere med analyser i Excel. Du har evnerne til og interessen for at sætte dig ind i IT-systemer - og du bliver hurtigt superbruger deri. Du er systematisk og struktureret af natur og kan håndtere opgaver af vekslende karakter uden at miste overblik og motivation. Du sætter en ære i at udføre alle dine alsidige opgaver med grundighed og høj kvalitet, ligesom du har en stærk ansvarsfølelse og en god kollega- og kundeforståelse. Du er god til at samarbejde og er vant til at kommunikere på tværs af organisationer.

Arbejdsmiljø og hverdag
Du kommer til at arbejde i et miljø, hvor nye opgaver opstår og gribes hurtigt. Et sted, hvor vi bruger – og ved vi har brug for - hinandens viden i opgaveløsningen. Ud over dine egne ansvarsområder, vil du fungere som sparringspartner for dine kollegaer i hele landet. Fra din lokation i Nørresundby, kommer du til at indgå i en administrationsafdeling, der er fordelt på 4 lokationer rundt om i landet. Du vil have base på adressen i Nørresundby, og du referere til vores CFO.

Du:
• har flere års erfaring som controller eller lignende
• har en uddannelsesmæssig baggrund som cand.merc. eller HD
• er erfaren bruger af Microsoft Office-pakken samt NAV (2015 eller nyere)
• har erfaring med brug og udvikling af rapportering i Power BI
• har erfaring med og interesse for kodning i SQL
• trives i en uformel og afvekslende hverdag

Vi tilbyder:
- et udfordrende og alsidigt job i en solid og udviklingsmålrettet virksomhed
- frihed, selvstændighed og ansvar
- mulighed for at præge Strøm Hansens fortsatte vækst
- gode kolleger i et uformelt og behageligt arbejdsmiljø
- sundhedsforsikring
- pensionsordning
- løn efter kvalifikationer

Ansøgningsfrist:
Du opfordres til at søge hurtigst muligt, da vi løbende vurderer indkomne ansøgninger, og kandidater indkaldes løbende. Tiltrædelse efter nærmere aftale.

Ansøgning samt CV og relevante bilag sendes på e-mail til: job@stroemhansen.dk mærket ”Controller Nørresundby”

Har du spørgsmål? Kontakt: CFO Peter Bach-Fisker på pbf@stroemhansen.dk eller 23 89 57 71.