Vis mobilversion

Strøm Hansen søger PLC specialist til Automation & Industriel IT i Nørresundby 

Strøm Hansen vinder i fortsat højere grad industrielle, tværfagligt baserede totalopgaver. Vi har derfor brug for en ny PLC specialist, der kan tænke i helheder, samarbejde på tværs, og som gerne vil arbejde med programmering af procesanlæg indenfor primært Siemens PLC systemer til bla. olie og gasindustrien.

Jobprofil:

Du har erfaring fra lignende stillinger. Du må gerne være idérig og opfindsom – og kunne lide at fordybe dig i kreative og innovative automationsløsninger. Du skal være god til at kommunikere dine ”opfindelser” ud til både kolleger og kunder, og du skal fra starten være en stærk sparringspartner for både andre softwareudviklere og projektledere. Af uddannelse er du ingeniør, maskinmester, stærkstrømstekniker eller installatør.

Dit job:

Via din tekniske kunnen og din sans for kreativ innovation, skal du hele tiden være med til at markere og styrke Strøm Hansens position i Danmark, så vi når vores strategiske mål. Som en naturlig del af dette medvirker du i udviklende og nyskabende opgaver indenfor automationsområdet for store, spændende kunder; primært i Danmark men også i hele Norden.

Dine hovedopgaver vil være:

Alsidige og afvekslende - og vil spænde fra specifikation og udvikling til programmering og test af PLC/SCADA-baserede automationsløsninger. Afhængig af dine kvalifikationer og interesser ser vi følgende som nogle af dine hovedopgaver og -arbejdsområder:

  • Udvikling af PLC-baserede automationsløsninger, Siemens S7-300 og S7-1200/1500
  • Udvikling af SCADA-baserede automationsløsninger
  • Databaser MSSQL
  • Arkitektur og design af systemløsninger i samarbejde med projektteamet

Vi tilbyder:

  • En selvstændig stilling med gode udviklingsmuligheder
  • Faglig og menneskelig opbakning i dine opgaver
  • Ansvar for udviklingsområder
  • Løn, der modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer
  • Uddannelsesplan og evt. certificering
  • Gode, uhøjtidelige og pålidelige kolleger, som vil tage godt imod dig i et professionelt, men humoristisk og afslappet, arbejdsmiljø
  • Minimalt antal rejsedage

Har du spørgsmål?

Hos afdelingsleder Thomas Jepsen Lundh, tj@stroemhansen.dk/telefon 9632 6078 samt på www.stroemhansen.dk.

Ansøgningsfrist: Snarest, vi behandler ansøgninger løbende.

Ansøgning samt CV sendes på e-mail til job@stroemhansen.dk med overskriften: ”PLC specialist”.