Vis mobilversion

STRØM HANSEN søger KONTORASSISTENT til Glostrup

Har du lyst til at bruge dine alsidige kompetencer og dit engagerede væsen i et job, hvor der er højt til loftet og tillid til dine evner? Hvor du får en høj grad af frihed til at planlægge dine praktiske opgaver og din hverdag? Hvor du agerer sammen med mange mennesker; både kolleger og kunder? Så er jobbet som kontorassistent hos os helt sikkert noget for dig.

Din profil:
Du er en stærk person, der er ”landet i livet”. Du er systematisk og struktureret af natur og kan håndtere opgaver af vekslende karakter uden at miste overblik og motivation. Du sætter en ære i at udføre alle dine alsidige opgaver med grundighed og høj kvalitet, ligesom du har en stærk ansvarsfølelse og en god kollega- og kundeforståelse. Du er både selvstændig og fællesskabsorienteret - og med masser af humor.
Af uddannelse er du sandsynligvis kontor- eller regnskabsuddannet, har gerne branchekendskab, er stærk administrativt og har gode IT-kundskaber.

Arbejdsmiljø og hverdag:
Du kommer til at arbejde i et miljø, hvor nye opgaver opstår og gribes hurtigt. Et sted, hvor vi bruger – og ved vi har brug for - hinandens viden i opgaveløsningen. Ud over dine egne ansvarsområder, vil du fungere som backup for dine kollegaer og afdelingsleder, der hver sidder med deres hovedområder. Fra din lokation i Glostrup, kommer du til at indgå i en administrationsafdeling, der er fordelt på 4 lokationer rundt om i landet. Du vil referere til vores økonomidirektør i Nørresundby.

Du:
• er erfaren bruger af Microsoft Office-pakken samt NAV og ExpandIT
• håndterer tilbudsskrivning, fakturering og forefaldende kontorarbejde med lethed
• har økonomisk forståelse og erfaring med god kundekontakt
• har meget gerne erfaring med at arbejde med Vejdirektoratet – og Jobmanager i særdeleshed.
• er frisk og initiativrig
• har mindst 5 års erfaring indenfor kontor
• kan tiltræde snarest
• trives i en uformel og afvekslende hverdag

Vi tilbyder:
- et udfordrende og alsidigt job i en solid og udviklingsmålrettet virksomhed
- frihed, selvstændighed og ansvar
- mulighed for efteruddannelse og faglig opbakning i opgaveløsningen
- mulighed for at præge Strøm Hansens fortsatte vækst
- gode kolleger i et uformelt og behageligt arbejdsmiljø
- sundhedsforsikring
- pensionsordning

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt, dog senest 27. maj 2019 klokken 12.00. Kvalificerede ansøgere vil blive indkaldt løbende.
Ansøgning samt CV og relevante bilag sendes på e-mail til: job@stroemhansen.dk mærket ”Kontorassistent Glostrup”

Har du spørgsmål? Kontakt: Afdelingschef Kenneth Philipsen på kp@stroemhansen.dk eller 44 57 93 08