Vis mobilversion

Dygtig serviceleder til Strøm Hansen i Vejle

Strøm Hansen søger en dygtig og engageret serviceleder, som har lyst til at bruge sit lokalkendskab og sin tekniske baggrund til at præge både salg og arbejdsprocesser i vores serviceafdeling i Vejle.

Arbejdsmiljøet:
Du kommer til at arbejde i et miljø, hvor nye opgaver opstår og gribes hurtigt. Et sted, hvor vi bruger – og ved vi har brug for - hinandens viden i opgaveløsningen.

Dit job hos Strøm Hansen:
I jobbet som serviceleder kommer du til at kalkulere serviceopgaver, koordinere mandskab, foretage opsøgende og idéskabende salgsarbejde og at medvirke til både at udvikle serviceafdelingen lokalt i Vejle og at opnå afdelingens budget. Du får en høj grad af frihed til selv at tilrettelægge dit arbejde.

Vi tilbyder:
Et udfordrende job i en vital og udviklingsmålrettet virksomhed; en løn, der modsvarer dine kvalifikationer; selvstændighed og ansvar; mulighed for at indgå i et integreret samarbejde med vores 7 andre fagområder; mulighed for efteruddannelse og faglig opbakning i opgaveløsningen; mulighed for at præge Strøm Hansens fortsatte vækst – og gode kolleger i en uformel, behagelig og udviklende hverdag.

Du:
• er el-installatør og vil være med til at videre udvikle serviceafdelingen hos Strøm Hansen, Vejle
• er etableret i lokalområdet; evt. fra lignende job eller selvstændig virksomhed
• har en stærk og handlekraftig personlighed
• kan navigere smidigt mellem mange arbejdsopgaver
• har orden i tingene
• har et netværk i og omkring Vejle
• er tillidvækkende
• har evt. kendskab til ABA, ITV og AIA.

Hvorfor har vi brug for dig?
Strøm Hansen er inde i en spændende udvikling, der kræver flere folk.

Ansøgning, CV og relevante bilag sendes til afdelingschef Sten Jensen på stj@stroemhansen.dk
– mærket ”Serviceleder Vejle”.

Ansøgningsfrist: 5. oktober 2018.

Yderligere oplysninger hos: afdelingschef Sten Jensen på 6026 6840 eller stj@stroemhansen.dk