Vis mobilversion

Serviceleder til voksende serviceafdeling

Har du lyst til at blive en del af Strøm Hansens voksende serviceafdeling i Aarhus med dygtige medarbejdere og bidrage til afdelingens udvikling, hvor du i høj grad får mulighed for at præge din egen jobfunktion? Så er stillingen som serviceleder noget for dig!

Hvad kan du forvente?

Som vores serviceleder har du fokus på at kommunikere effektivt samt at forstå og imødekomme kundens behov. Du får i høj grad mulighed for at præge din egen stilling, da vi har spændende og ambitiøse planer for vores aarhusianske serviceafdeling i de kommende år.

Du sidder måske som serviceleder eller en lignende stilling, men det kan også være, at du arbejder som elektriker og drømmer om at tage springet til en ledende funktion.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Koordinering og opfølgning på serviceopgaver- og projekter, samt forefaldende opgaver
  • Beregning af tilbud og opfølgning på disse
  • Fakturering af ordrer/økonomistyring af opgaver
  • At agere som sparringspartner for kunden
  • Fokus på trivsel og udvikling i dit team

Hvem leder vi efter?

  • Du har en uddannelsesbaggrund som elektriker med elinstallatøruddannelse eller lignende
  • Erfaring fra en lignende stilling og branche – gerne fra industrien
  • Du er teknisk begavet og kan sparre med såvel kunder som elektrikere
  • Prioriterer kunden og har en nysgerrig og løsningsorienteret kommunikation
  • Er proaktiv og struktureret samt kan sikre effektiv drift og kundepleje

Hvad kan vi tilbyde dig?

Som serviceleder hos Strøm Hansen vil du blive en del af et stærkt team med hjælpsomme kollegaer, der støtter hinanden. Hos os er kvalitet og ordentlighed nøgleord, og vi lægger vægt på at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor forskellighed værdsættes. Vi giver dig frihed under ansvar til at udføre dine opgaver samt mulighed for at have indflydelse på din egen arbejdsdag. Derudover tilbyder vi en konkurrencedygtig løn samt en god pension og sundhedsforsikring. Vores aktive personaleforening arrangerer flere firmaarrangementer årligt, og vi tilbyder rabatordninger til fitness m.m.

Er du klar til at være en del af Strøm Hansen?

Hvis stillingen lyder som noget for dig, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Gert Schmidt Rønsholt på tlf. 4213 4983 og tage en uformel snak.

Du kan uploade dit CV og eventuelt ansøgning via linket: https://www.jobindex.dk/jobannonce/508830/serviceleder-til-voksende-serviceafdeling. Vi indkalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning i dag. Forventet opstart er snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.