Vi bruger cookies til at forbedre vores website og din oplevelse. Hvis du vælger at takke nej til vores brug af cookies, vil sitet stadig fungere, men der kan opleves nedsat funktionalitet.
Da Ballegaard Gruppen i 2015 besluttede at opføre et nyt butikscenter på Solkilde Alle i Vejle, blev Strøm Hansen udvalgt til at gennemføre hovedentreprisen foran flere end 20 konkurrenter. Årsagen var, at Strøm Hansen på baggrund af sin lange erfaring kunne se nogle mere hensigtsmæssige løsninger på opgaven; særligt i forhold til produktvalg. Sammen med hovedentreprenøren BASE Erhverv og rådgivende ingeniør Rambøll, opførte Strøm Hansen Solkilde Centret. Solkilde Centret er opført som en helhed men har 5 forskellige lejemål, BabySam, Skousen, thansen, JYSK og Harald Nyborg, der alle havde forskellige ønsker og krav til deres respektive indvendige indretning.
Specifikt har Strøm Hansen udført: Stikledninger fra ny transformerstation; hovedtavler, kraftinstallationer jf. lejerspecifikationer; lejerspecifikke butiksbelysningsanlæg; udvendig P-pladsbelysning; effektbelysning af facader; IT for arbejdspladser og kasselinjer; ITV (videoovervågning); tyverisikring; ABV (Brandventilation) og talevarsling.